På torsdag den 17. januar afholder vi endnu en omgang klubmesterskaber.
 
Husk at hvis du svømmer på et hold på dybt bassin, er der ikke normal undervisning denne dag.
 
Nedenstående finder du information omkring klubmesterskabet.
 
Vi glæder os til at se dig. 
 
Information om klubmesterskabet

Hvordan foregår et klubmesterskab?

Når du ankommer til svømmehallen, vil du umiddelbart efter omklædningsrummet skulle checke dig ind. Her får du af vide, hvilken træner som hjælper dig til startskamlen.

Du finder herefter din træner på den brune tribune på den dybe ende. Din tildelte træner, hjælper dig med at finde dit heat og bane.

Når det er din tur til at svømme, bliver du kaldt op til din bane og skal selv hoppe i vandet og svømme 25m rygcrawl. Når du har svømmet kravler du op af bassinet og modtager et flot armbånd, som bevis på din flotte præstation.

Når du svømmer til klubmesterskabet, kan du forvente at der er mange i svømmehallen som kigger på og hepper på dig.

 

Program for dagen

Ankomst:

17.45-17.50: Ankomst omklædt i svømmehallen og check-in

17.50-18.00: Mulighed for at varme op med et par baner i bassinet

*Vi anbefaler ikke, at du kommer før tid, da du hurtigt bliver kold i ventetiden.

Stævnestart:

18.00: En dygtig konkurrencesvømmer vil fremvise, hvordan man laver en start når man skal ned og svømme stærkt i rygcrawl.

18.05: Stævnestart

18.30: Forventet slut og mulighed for at være tilskuer til konkurrencesvømmernes konkurrencer