Byråd springer i ny svømmehal

Som det kan læses i dagens udgave af Helsingør Dagblad er der i budgetforliget for 2019 afsat en million kroner til at få kortlagt fremtiden for Helsingør Svømmehal. Læs artiklen her: Byråd springer i ny svømmehal

Det er flere år siden at Helsingør Svømmeklub har indsendt ansøgning om udvidelse af de eksisterende faciliteter, og det er meget glædeligt at vi endeligt kan komme et skridt videre i bestræbelserne på at få bedre forhold for alle brugere af svømmehallen. Alle der har deres daglige eller ugentlig gang i svømmehallen mærker på egen krop at kapaciteten i svømmehallen er presset til det yderste.

En udvidelse af de eksisterende faciliteter giver mulighed for at udvide og udvikle svømmesporten inden for såvel bredde- som eliteidræt og tilbyde flere sundhedsrelaterede vandaktiviteter til kommunens borgere. Det vil desuden minimere ventetiden eller måske endda helt få elimineret ventetider således at alle, børn som voksne, kan dyrke motion i vand og lære at svømme, så de kan færdes sikkert ved vores strande.

En udvidelse af Helsingør Svømmehal kommer ikke kun Helsingør Svømmeklub til gode. Det gør det også muligt for andre vandsportsklubber at udvikle og forbedre udbuddet af deres vandaktiviteter til borgerne i Helsingør Kommune.

Helsingør Svømmeklub ser meget frem til at bidrage til, hvordan Helsingør Svømmehal skal se ud i fremtiden.

Bestyrelsen

Helsingør Svømmeklub