Holdoversigt

Vi er nu klar med programmet for den kommende sæson. Du finder holdoversigten på vores hjemmeside i fanen ”Undervisning”. Bemærk der kan forekomme ændringer i trænerbemandingen. Vi opdaterer naturligvis siden løbende som vi ansætter trænere og hjælpetrænere. Vi har ligeledes opdateret vores holdbeskrivelser, som især Leg & Svøm, Begynder Trin 1 og 2 bør læse for at vælge det rigtige hold.

NYHED Teenagehold tilbydes nu også med træning 2 gange om ugen (tors+søn) for de 14-18 årige

Vi anbefaler at du printer holdoversigten ud, så du kan sidde med den når du skal tilmelde til hold


Anbefalinger til dig på børnehold

Alle trænere har uddelt diplomer med anbefaling på den sidste uges tid sammen med en info-folder, Læs her /cms/clubsvommeklubben/ClubImages/Uafdelingen/Adm/Tilmelding1617.pdf

For at sikre at alle har fået deres anbefaling inden vi åbner tilmelding, så har vi også sendt den på mail i dag til alle på babyhold til og med øvede hold. Hvis du ikke har modtaget den, kig først i dit spamfilter om mailen ligger der, ellers er du velkommen til at svare på denne mail.


Personlig tilmeldingsmail

Du kan se på dit medlemsnr. hvilken dag du modtager vores mail med dit eget personlige link til tilmelding. Hvis I er flere familiemedlemmer, så modtager I alle jeres personlige mails på den dag, som den af jer der har det laveste nummer.

Medlemsnr

Dato

1-12349

Ons d. 20. april kl. 18

12350-201404999

Tors d. 21. april kl. 18

201405000-201504999

Man d. 25. april kl. 18

201505000-201604999

Ons d. 27. april kl. 18

Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med tilmelding

Her kan du læse alt om medlemskab, søskenderegel, hvordan du logger ind mm

http://www.svommeklubben.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=220


Online tilmelding (kun med dankort)

Al tilmelding foregår online, - der skal betales med det samme med Dankort. Hvis du ikke har et dankort, så kan du bede et familiemedlem eller din nabo om at betale for dig. Vi kan desværre ikke spærre pladser i vores system, du skal derfor selv sørge for at få nogen andre til at tilmelde dig.


Skal jeg tilmelde hjemmefra eller møde op på kontoret?

Du kan roligt tilmelde dig derhjemmefra, da tilmeldingen fungerer præcis som at købe en vare på internettet. Din tilmelding går ikke hurtigere af, at du møder personligt op på kontoret, snarere tværtimod. Vi har selvfølgelig åben på kontoret på tilmeldingsdagene, hvor trænere og administration vil være tilstede, for at hjælpe de som ikke har en computer derhjemme. Her kan du også komme hvis du ønsker at betale kontant.


Praktiske tip

  • Hvis tilmeldingslinket mod forventning er blankt, så kan det skyldes, at du benytter en mobiltelefon eller Ipad/tablet. Prøv i stedet at benytte en PC.

  • Hvis du har fået tilmeldt dig et forkert hold, eller med den forkerte profil, eller blot har et spørgsmål, så send os en mail til uafdelingen@svommeklubben.dk. Alle mails vil blive besvaret hurtigst muligt i den rækkefølge de er modtaget i.

  • En vigtig detalje i forhold til søskendereglen/familiefordelen er at vi anbefaler dig at tjekke om jeres adresser står ens på profilerne. Hvis ikke de er præcis ens, så genkender systemet jer ikke som familie.
    Ved samme lejlighed kan du tjekke at din email står korrekt, og evt. tilføje en email 2. Tilmeldingsmailen bliver sendt til både email 1 og email 2.

Alle relevante informationer bliver lagt på forsiden af vores hjemmeside (Nyheder fra Undervisningsafdelingen). Vi vil løbende opdatere siden med supplerende informationer, såfremt der mod forventning opstår generelle udfordringer med tilmelding.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til næste sæson

Venlig hilsen / Best regards

Elene Skytte

Leder af Undervisningsafdelingen

Helsingør Svømmeklub
(+45) 42752229
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 11-14, undtaget i skoleferier

Kontoret er åbent hver torsdag kl. 16-19, undtaget i skoleferier

uafdelingen@svommeklubben.dk
www.svommeklubben.dk