FAQ indmeldelse 2015

Herunder har vi samlet de oftest stillede spørgsmål omkring tilmelding til næste sæson. Hvis der er spørgsmål, der ikke er besvaret på denne side, er du velkommen til at kontakte kontoret på uafdelingen@svommeklubben.dk


Anciennitet og medlemsnr
Anciennitetsreglen er et fordelsprogram, som vi har for vores trofaste klubmedlemmer. Det betyder at medlemmer med højest klubanciennitet får mulighed for at tilmelde sig den første tilmeldingsdag til den næste svømmesæson, dernæst følger dem med mindre anciennitet i dagene efter og til slut dem med mindst anciennitet.
 
Jo lavere medlemsnummer du har, jo højere anciennitet har du i klubben.
Log ind på din profil (se vejledning herunder), for at se dit medlemsnummer
 
Bemærk det er kun medlemmer af en svømmesæson, som er klubmedlemmer og tildeles medlemsnummer.
Svømmere som alene har deltaget i feriesvøm (påskesvøm, sommersvøm mm) er ikke klubmedlemmer.

Tilmelding til næste svømmesæson
Fra onsdag d. 22. april og følgende dage åbner vi forhåndstilmelding for nuværende medlemmer af sæson 2014/2015
  • Onsdag d. 22. april fra kl. 18 åbner tilmelding for medlemmer i højeste anciennitetsgruppe, nr. 0-11349
  • Torsdag d. 23. april fra kl. 18 åbner tilmelding for medlemmer med næsthøjest anciennitetsgruppe, nr. 11350-13299
  • Mandag d. 27. april fra kl. 18 åbner tilmelding for medlemmer i næste anciennitetsgruppe, nr. 13300-201404099
  • Onsdag d. 29. april fra kl. 18 åbner tilmelding for medlemmer i laveste anciennitetsgruppe nr. 201404100-201504099
  • Den første torsdag i maj d. 7/5 fra kl. 18 åbner vi tilmelding for nye medlemmer (herunder også nye søskende)
Oversigt over alle hold sæson 2015/2016 finder du ved at klikke på "Undervisning" over topbilledet.
 
OBS på selve dagen
Alle nuværende klubmedlemmer får en mail fra kl. 18 på den pågældende dato, hvor deres gruppe har mulighed for at tilmelde sig. I mailen vil der være et personligt link til online-tilmelding. Linket er strengt personligt, det er meget vigtigt at du starter via den personlige mail for hver tilmelding du skal foretage.
 
Al tilmelding foregår online og der betales med det samme (kun Dankort modtages)
Hvis du ikke har et dankort, så kan du bede et familiemedlem eller din nabo om at betale for dig. Vi kan desværre ikke spærre pladser i vores system, du skal derfor selv sørge for at få nogen andre til at tilmelde dig.

Du kan roligt tilmelde dig derhjemmefra, da tilmeldingen fungerer præcis som at købe en vare på internettet. Din tilmelding går ikke hurtigere af, at du møder personligt op på kontoret, snarere tværtimod. Vi har selvfølgelig åben på kontoret på tilmeldingsdagene, hvor trænere og bestyrelse vil være tilstede, for at hjælpe de som ikke har en computer derhjemme. Her kan der også betales kontant. Kontoret er åbent de pågældende dage kl. 18-20

Tilmelding kan kun ske via det link, som er i mailen 
Vær opmærksom på at det ikke er muligt at logge ind ”udefra” på medlemssiden for at tilmelde sig. Du skal gøre brug af linket i vores mail. Hvis tilmeldingslinket mod forventning er blankt, så kan det skyldes, at du benytter en mobiltelefon eller Ipad/tablet. Prøv i stedet at benytte en PC.

Hvis du har fået tilmeldt dig et forkert hold, eller med den forkerte profil, eller blot har et spørgsmål, så send os en mail til uafdelingen@svommeklubben.dk. Alle mails vil blive besvaret hurtigst muligt i den rækkefølge de er modtaget i. 


Vær sikker på at få tilmeldingsmail til næste sæson 
Husk allerede nu at tjekke at vi sender mails til den korrekte e-mailadresse. Det gør du ved at logge ind på vores hjemmeside med svømmerens brugernavn og password og dernæst kontrollere om det er den korrekte mail der står på hver svømmers profil. Det gør du ved at klikke på "Ret profil"
 

Hvis du ikke modtager mailen, tjek først dit spamfilter om den skulle være der og dernæst kontakt kontoret på uafdelingen@svommeklubben.dk eller 4275 2229


Søskenderegel
Søskende reglen er vores ”familie-fordel” til de familier, hvor flere familiemedlemmer på samme adresse er klubmedlemmer i indeværende sæson. Det betyder at familiens klubmedlemmer kan tilmelde sig samme tilmeldingsdag som den i familien med højst anciennitet. Rent praktisk betyder det at alle familiens klubmedlemmer får tilmeldingsmail samme dag, uanset deres medlemsnummer.
 
Søskende kan kun tilmelde sig via deres egen tilmeldingsmail. 
 
Nye søskende som ikke er klubmedlemmer kan først tilmelde sig den første torsdag i maj. Bemærk de kan komme med i søskendereglen, hvis de tilmelder sig som passivt medlem i den ”gamle” sæson.

Indmeldelse kan kun foretages på egen profil
Hver svømmer skal have sin egen profil. Det er ikke muligt at tilmelde andre via en andens profil, ej heller søskende eller familiemedlemmer.
Din tilmelding er sikret når betalingen er gennemført og særskilt kvittering på betaling umiddelbart efter er modtaget på mail.

Alle relevante informationer omkring det/de tilmeldte hold, findes i medlemssystemet. Når du er logget ind kan du klikke på ”Mine hold” og se alle tilmeldinger. Klik på den lille lup for at se flere detaljer (instruktør, tid mm.)

                             

Indmeldelsesgebyr for nye klubmedlemmer
Første gang du tilmelder dig et sæsonhold i vores forening, vil der blive tillagt et engangs administrationsgebyr på 200,00 kr. og du vil blive tildelt at medlemsnr. (læs mere herover i anciennitetsregel). Hvis du opretter en ny profil, så vil du blive opkrævet et nyt indmeldelsesgebyr og dit gamle medlemsnr. forsvinder.

Glemt login
Har du glemt brugernavn/password til din profil benyttes glemt login-funktionen.
Hvis du mener du ikke modtager de vigtige mails og informationer fra os, kan det tænkes at profilen skal opdateres med korrekt e-mail adresse.
Vi opfordrer også til, at man tjekker sit spamfilter.

Venteliste
Ventelister gælder kun til det pågældende hold og KUN i den sæson hvor man er skrevet op. Én venteliste plads koster kr. 35, så ved flere ventelistepladser koster de efterfølgende ligeledes kr. 35. Bliver der en ledig plads sender vi både sms og mail til nr. 1 på ventelisten om at pladsen er ledig. Nr. 1 har så 36 timer til at tilmelde sig holdet. Hvis du allerede er tilmeldt et hold vil du få valget om at deltage på to hold eller flytte betalingen med til det nye hold. Hvis nr. 1 takker nej tak til pladsen/ikke tilmelder sig, så forsvinder den pågældende ventelisteplads, hvorefter medlemssystemet automatisk sender sms og mail til nr. 2 på ventelisten, som så har 36 timers tilmeldingsfrist osv. Pengene refunderes ikke.

Passivt medlemskab
Med et årligt passivt medlemskab støttes klubben og du deltager (fortsat) i vores anciennitetssystem.
Passive medlemmer kan ikke deltage i undervisning og stævner.

Udmeldelse
Der kan kun ske udmeldelse ved henvendelse til uafdelingen@svommeklubben.dk - aldrig til trænerne. Der vil ikke blive refunderet nogen form for kontingent. Der er ikke fortrydelsesret.