INDMELDELSE 2014
FAQ
Spørgsmål:
Jeg er eller har et barn der er medlem i svømmeklubben og går på hold. Hvordan tilmelder jeg mig selv eller mit barn til den nye sæson 2014/2015?
Svar:
Alle nuværende medlemmer får en mail kl.18.00 på den pågældende dato der er mulighed for at tilmelde sig. I mailen vil der være et link der vil føre til et online-tilmeldingsmodul, hvorfra man kan vælge det ønskede hold, tilmelde og betale.
Når mailen er sendt ud, har hvert medlem 24 timer til at tilmelde sig jf. anciennitetsreglen + søskende-reglen.
Spørgsmål:
Hvad indebærer ”anciennitetsreglen”?
Svar:
Anciennitetsreglen er et fordelsprogram vi har for vores trofaste medlemmer. Jo flere sæsoner et medlem har været i klubben jo før i tilmeldingsperioden, har medlemmet mulighed for at tilmelde sig.
Dvs. jo lavere medlemsnr. dets højere anciennitet. Så medlemmer med højest anciennitet får mulighed for at tilmelde sig den første dag og dagen efter er det næste interval/gruppe af medlemsnummer.
Medlemsnr | Gruppe | Dato/tid |
0-8237 | Gruppe 1 | 1.april kl.18.00 |
8238-10444 | Gruppe 2 | 2.april kl.18.00 |
10445-12146 | Gruppe 3 | 3.april kl.18.00 |
12147-13235 | Gruppe 4 | 4.april kl.18.00 |
13236-13550 | Gruppe 5 | 6.april kl.18.00 |
13551-20140414 | Gruppe 6 | 7.april kl.18.00 |
Spørgsmål:
Hvad indebærer ”søskende-reglen”?
Svar:
Søskende reglen er vores ”familie-fordel” til de familier der har flere familiemedlemmer gående i svømmeklubben. Som familie kan man tilmelde sig på det medlem med højst anciennitet, altså lavest medlemsnummer.
Alle medlemmer i familien vil få en mail på samme tid ligegyldig medlemsnummer og alle kan tilmelde sig på det medlems tilmeldingstidspunkt.
NB! Denne regel gælder KUN for familiemedlemmer der har været medlem i sæson 2013/2014.
Spørgsmål:
Hvordan finder jeg mit medlemsnummer?
Svar:
For at finde frem til medlemsnummeret, skal du logge ind på din profil på www.svommeklubben.dk og klikke på ”ret profil”. Der vil du kunne finde et felt der hedder ”medlemsnummer”, hvor du kan finde det.
Spørgsmål:
Hvis jeg ikke har mulighed for at tilmelde mig på den dato jeg har fået tildelt?
Svar:
Hvis du er forhindret i at tilmelde dig indenfor de 24 timer, vil der også være mulighed for at du kan tilmelde dig dagen efter eller dagen efter igen. Du vil blot ikke have samme sikkerhed for at der er plads på netop det hold du ønsker at gå på, da endnu en gruppe medlemmer har haft muligheden for at tilmelde sig.
NB! Det er IKKE muligt at tilmelde sig før den tildelte dato og tidspunkt.
Spørgsmål:
Jeg har ikke mulighed for at komme på til en computer eller internettet hjemmefra?
Svar:
Tirsdag 1.april til fredag d.4.april + søndag d.6. og mandag d.7 kl.18.00-20.00, vil vi være at finde i svømmeklubbens klubhus med PC’ere og assistance så du kan melde dig til.
Spørgsmål:
Jeg ved ikke hvilket hold-niveau mit barn skal tilmeldes til næste sæson?
Svar:
Alle medlemmer på børne-holdene har fået udleveret et Diplom på deres hold, hvor træneren har anbefalet hvilket hold-niveau barnet skal gå på til næste sæson.
Hvis du/I stadigvæk er i tvivl vil der være hjælpe at hente tirsdag 1.apr til fredag 4.apr + søndag d.6.apr. og mandag d.7.apr. kl.18.00-20.00. Vi vil være at finde i svømmeklubbens klubhus, hvor I kan komme og få gode råd og vejledning.
Spørgsmål:
Jeg er ikke medlem og ønsker at tilmelde mig på svømmehold til sæson 2014/2015?
Svar:
Efter 8.april lukker vi op for at ALLE kan tilmelde sig på hold.